
Om Duckling
Engang havde vi aviser til oplysning, men de missede toget, da sociale medier kørte afsted. I dag drukner vigtige historier i algoritmer og misinformation. Det skader os alle. Vi giver stemmen tilbage til fortællinger med nysgerrighed, medmenneskelighed og kritisk tænkning.
Hvordan vi arbejder:
Vi er et økosystem
Duckling er en ny slags medieorganisation. Vi er et globalt netværk af unge, dokumentariske fortællere, der lærer, skaber og vokser sammen. Vi tror ikke på de gamle mediesiloer. I stedet bygger vi tværfaglige, selvkørende grupper, hvor nysgerrighed, empati og fælles formål styrer arbejdet. Vi har ingen chefer—vores ledere er facilitatorer og værter for fællesskabet.
Vi skaber samtaler
Vores journalistik går begge veje. Duckling er en åben platform, hvor alle kan bidrage. Vores fortællere er ikke fjerne eksperter, der afleverer færdige artikler. De er facilitatorer, der tænder dialog, inviterer deltagelse og hjælper fællesskaber med at se sig selv. Vi kalder vores format sociale dokumentarer: historier, der opstår mellem mennesker, ikke kun om dem.
Vi arbejder visuelt
Vi bruger visuel storytelling for at ramme hjertet og vise følelserne. Derefter tilføjer vi tekst for at give dybde, kontekst og nuancer—noget for hjernen at tænke over.
Vi er rodfæstet i journalistik
Vi skaber konstruktivt, vidensbaseret indhold baseret på kritisk tænkning. Vi bringer nye og oversete stemmer frem i offentligheden og skaber mening i et støjende informationsmiljø. Vi viser det virkelige liv: vores tvivl, drømme og øjeblikke af forandring.
Vi er nysgerrige og medfølende
Vi stiller spørgsmål og udfordrer egne perspektiver. Vi lytter med empati, respekt og venlighed. Det er sådan, vi løfter mennesker og viser, hvad der er muligt i fremtiden.
Vi bygger humane teknologier
Hos Duckling er teknologi til for at løfte mennesker. Vi designer værktøjer, der styrker unge fortællere, beskytter deres opmærksomhed og skaber forbindelser. Ingen data-tyveri. Ingen algoritmer.
Hvad vi tilbyder
Et medie til unge
Vores redaktion udgiver fortællende journalistik på nye måder, og samler de bedste historier fra skole-journalister og partnere. Historierne gratis for unge, og betales af forældre, bedsteforældre og andre støtter, der får adgang til nyhedsbreve og en årlig event. Bliv medlem her.
En app til fremtidens journalistik
Vi har udviklet en app, hvor unge selv kan udgive journalistik som er social og interaktiv, men uden støjen og afhængigheden fra sociale medier. Download appen her
Duckling Academy
Vi udveksler læring og erfaringer fra dygtige fortællere gennem masterclasses, community events og online kurser. Duckling Academy er tilgængelig for betalende medlemmer. Se mere her.
Fremtidens skoleavis
Vi samarbejder med skoler, der bruger vores app til at skabe en digital skoleavis som et sundt og sikkert alternativ til sociale medier. Se mere her.
Journalist-for-en dag på skoler
Sammen med vores partner Constructive Institute, kører vi workshops på skoler, hvor de studerende prøver at være journalist for en dag, og producere historier med hjælp fra erfarne journalister. Se mere her
En socialøkonomisk virksomhed
Vi udvikler nye samarbejdsformer og nye forretningsmodeller for journalistik. Duckling er en socialøkonomisk virksomhed, demokratisk ledet og organiseret i selvkørende teams.
Vores rejse indtil nu:
2025:
- Lancering af betalte medlemsskaber
- Opbygning af en kernestab af redaktionelle medarbejdere
- Duckling Academy: Masterclasses og læring
- Ny app som bygger på open source of federated web
2024:
- Ud på over 30 gymnasier med Constructive Institute
-Mere end 6.000 unge downloader appen
-Modtager mediestøtte fra Kulturministeriet
-Ny app med danske gymnasieelever som med-skabere
-Det første digitale skoleblad lanceres
2023:
- Rejsen begynder
- Duckling registreres som en socialøkonomisk virksomhed
- Finansiel støtte fra Innovationsfonden
- En privat business angel investerer i vores vision
- Vi lancerer vores første prototype
- Vi ansætter en ny teknologichef
2022:
- Vi ser et problem, og drømmer om en løsning
- Rapport fra Reuters Institute viser, at unge dropper nyheder
- Forskere advarer om sociale mediers skadevirkninger
- En vision tager form: Fremtidens journalistik
- Den første prototype bliver skabt
- Gymnasieelever tester løsningen med succes